Seneste nyhedsmail fra Søborgmagle Kirke

​Frank V. Fischers nyhedsmail for juni 2023

Find svale fra sommervarmen!

Det er dog et helt fantastisk vejr, vi er velsignet med i disse dage, selv om det er så tydeligt, at det giver mange udfordringer for markens afgrøder, blomsterne på terrassen, og forbud mod åben ild, så vores lange sommeraftener må undvære grillen med kul.

Nå, der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Hvad er det nemlig vi ofte gør, når vi er på storbyferie sydpå? Vi går i kirke for at svale os af – og tilfældigvis kan jeg også tilbyde det.

Så når du går og varmesukker ude den kommende lørdag, så er bare med at søge ind i Søborgmagle Kirke – for på lørdag den 17. juni klokken 15 har vi en smuk kammerkoncert med musik af César Franck.

Vi har også taget højde for, at der måske er nogen, der går i mosen for at svale af . Lige netop i denne weekend har vi arrangeret en vandring i mosen med 8 poster, hvor der bliver lagt op til at reflektere over nogle af livets store og små spørgsmål sammen, børn og voksne.

Ligesom de fleste af Søborgmagle Kirkes gudstjenester og arrangementer tilbyder samhørighed og gode relationer, så gentager vi sidste års succes for ældre. Mange af os tager på ferie væk fra de normale rammer, så flere af vores kære ældre kan have brug for at mødes i hyggeligt samvær med andre. Det behov vil vi gerne komme i møde ved i hele juli at tilbyde spisning tirsdage kl. 12 og frokost efter gudstjenesten om søndagen.

Jeg har med vilje ikke nævnt, at man også kan svale af i en swimmingpool ⛱️

Rigtig god sommer!

De bedste hilsner

Frank

_______________

Man kan tilmelde sig nyhedsmailen her (klik her)