En selvbygger-kirke

Lokale bygger bygger kirke!

Søborgmagle Kirke blev taget i brug på Kristi Himmelfartsdag i 1968, og siden har den arbejdet for at samle borgerne i området og tale det kristne budskab ind i samtiden gennem sine tilbud og gudstjenesteliv.

Kirkelivet blev i de første mange år båret frem af en pionereånd og en stor tilslutning fra de tidligere kirkebyggere, der nu var blevet menighedsopbyggere. Tider og skikke har siden 1968 ændret sig i det omgivende samfund, og det har man løbende taget højde for i kirkens tilbud. Der har været loppemarked, menighedsrejser, kirketeater, festligheder på Magletorv, julestue og meget andet. Ligesom vi gør i dag, så er der også i tidens løb eksperimenterer med forskellige gudstjenesteformer.

Sognets beboersammensætning betyder, at børne- og ungdomsarbejdet har høj prioritet i Søborgmagle Kirke. Det har man allerede været sig bevist, da kirken blev bygget. I kælderen er der meget fine faciliteter til klubber for børn og unge. Ligeledes har vi valgt at have medarbejdere ansat til at varetage dette arbejde.

På samme måde er der ansat en medarbejder med ansvar for ældrearbejdet. For denne gruppe arrangeres der mange forskellige tilbud i kirken, spisninger, udflugter med mere.

Kirkerummet - ombygning i 2008

I de senere år er der sket store ombygninger for også på denne front at tage højde for det omgivende samfunds ændringer. Den største enkeltstående ombygning skete i 2008, hvor gudstjenesterummets fik ny indretning. Bænkene var før placeret midt i rummet, så adgang til rummet kunne kun ske ad sidegange langs ydersiderne. Det var upraktisk ved kirkelige handlinger: dåb, konfirmation, bryllupper og begravelser. Derfor havde en midtergang længe været et ønske.

Midtergangen danner en akse i rummet, der på en naturlig måde åbner udsynet til alterpartiet med den smukke altertavle, der er udført af Adi Holzer i forbindelse med ombygningen i 2008. Med sin farvepragt tiltrækker den sig automatisk opmærksomhed, når man træder ind i kirkerummet.

Altertavlen afløste et 2,5 x 5 meter stort altertæppe, der - vævet i forskellige afdæmpede blå og grå nuancer - var alterudsmykning fra indvielsen og frem til 2008. Altertæppet var udtryk for et stort og ihærdigt arbejde udført af områdets kvinder, der forud for kirkens indvielse selv fremstillede tæppet på en stor væv, der var opstillet i dagligstuen. Læs mere om Adi Holzers altertavle via nedenstående link

Nyt orgel i 2016

I 2016 fulgte den næste ændring i kirkerummet, da det kirkens oprindelige orgel stor foran en større renovering og man i stedet valgte at bygge et nyt orgel. Det gamle stod på pulpituret ved de store vinduespartier imens det nye er på endevæggen, hvilket giver en bedre musikoplevelse. Læs mere om orglet som instrument via nedenstående link.

Det er usædvanligt, at et orgelhus er bygget i fyrretræ, men det er det i Søborgmagle Kirke, fordi fyrretræ er den mest fremtrædende træsort i kirken. Nogle af væggene gudstjenesterummet er træbeklædt, ligesom loftbeklædningen er profilbrædder af fyrretræ, ligesom det findes i mange af vores hjem. Valget af fyrretræ som gennemgående materiale kan godt give et hjemligt præg, men brugt i tagrejsningen over spærene forstyrrer loftbeklædningen ikke den monumentale stemning, som højden og de fritlagte spær giver rummet.

Kirkens arkitekt - Holger Jensen

Med materialevalget - lyst fyrretræ og gule mursten - søgte kirkens arkitekt, Holger Jensen, at skabe en genkendelig ramme, som brugerne kunne føle sig hjemme i. For Holger Jensen lå det hjemlige/hverdagsagtige mere i tråd med det kristne budskab, frem for højtidelige og monomentale bygninger, der kan virke fremmedgørende på brugeren.

Med sine mere 60 kirker, som arkitekt Holger Jensen har fået opført, brød han med den gængse opfattelse af en kirkes udseende for det var brugernes behov, som var udgangspunktet for indretningen af den enkelte kirken.

Facaden og hensynet til torvet

Holger Jensen betegnede byggesagen for Søborgmagle Kirke som en af sine vanskeligste. Det var byggegrundens placering ved Magletorv, klemt inde mellem to etageejendomme, som voldte ham problemer.

Det var et hensyn til torvet, der gjorde at Søborgmagle Kirke skulle flugte med etageejendommene, så de sammen omkranser torvet. Kirken fremstår beskeden og hverdagsagtig med et stort hensyn til omgivelserne, at man meget nemt overser den i forbifarten. Hensynet til omgivelserne gav kirken et anonymt udtryk, som passede til en tid, hvor alle vidste, hvor kirken lå. Det er ikke tilfældet længere, så det er blevet en ulempe, at bygningen ikke adskiller sig fra omgivelserne. For at synliggøre kirken har man for nogle år siden foran kirken anlagt en brostensplads, der skulle være med til at bryde husrækken og fremhæve kirkebygningen med den store gule murstensfacade, hvor etageejendommenes vinduesrækker ikke er videreført.

Lys-sprækker i den store murstensfacade

Kirkebygningen går igen i kirkens logo – og det er meget bevist at logoet viser murstensfacaden set fra højre mod venstre. Korset står i forgrunden og de lodrette lyssprækker kan ses i baggrunden. De fem lodrette sprækker i kirkens fulde højde bryder den store murstensfacade og signalerer, at der er mere at finde bag muren.

fvf/2022