Tro - håb - kærlighed

På den fjerde tavle, over prædikestolen, ses symbolerne for tro, håb og kærlighed på uendelighedens – evighedens – utramarin­blå baggrund.

Kærlighedens symbol er skildret som et hjerte i guld – med to ansigter, der “ser hinanden i øjnene”: Kærligheden er ikke et abstrakt begreb, den kommer til os i mødet med en anden – medmennesket, Gud. 

Hjertet er med ildrødt glas forbundet med korset nedad og derfra ud til begge sider– og opad forbundet med treenighedens gyldne trekant,  som ses på alle  tavlerne – og på  alle Adi Holzers værker iøvrigt. 

Som på Kristus-tavlen ses korsets nære forbindelse til opstandelsen gennem de opadstræbende linjer af ildrødt glas – og i spændingsfeltet mellem hjertet og korset står håbet, afbilledet som det klassiske anker. På Adi Holzers udkast til tavlen ledsaget af ordene:  "Am grössten aber ... ist die Liebe" ("Men størst ... er kærligheden") – en henvisning til Paulus i Første brev til Korintherne kapitel 13:  "Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden" .

■ bbh/2019/2022