Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Adi Holzer

Søborgmagle Kirkes altertavle, malet i 2008 af Adi Holzer. 

Adi Holzer er født i 1936 i Stockerau, nær Wien i Østrig, hvor hans barndom var præget dels af krigens katastrofale begivenheder og faderens død i 1942 – dels af en opvækst på Seebarn Slot (hans stedfar var forvalter for Grev Wilczek), på Moosham Slot i Salzburger Lungau, i Retz og på Burg Kreuzenstein nær Wien. 

Fra 1955-60 studerede Adi Holzer på Akademiet for Billedkunst i Wien under Herbert Boeckl og R.C.Andersen. 

I 1955 mødte han sin kommende hustru, danske Kirsten Inger (Kim) i Nice. De blev gift i 1962 i Danmark og bor dels i Hareskov By nord for København – og dels i Winklern im oberen Mölltal, nær Grossglockner i Østrig. 

Adi Holzer har udstillet på flere end 400 seperatudstillinger i Europa, USA og  Australien – og han har udsmykket talrige kirker både i Danmark og resten af Europa. 

Hans billeder, grafiske arbejder, glas- og vægmalerier, mosaikker, bronze- og glasskulpturer findes i offentlige bygninger og samlinger såvel i Europa som i USA, Ægypten, Australien og Japan. 

Læs mere på www.adiholzer.com