Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Getsemane Have

I kirkens faste- og forberedelsestider (faste og advent) lukkes altertavlen og afslører et nyt motiv. Vi er fortsat midt i påskebegivenhederne – i timerne forud for Jesu tilfangetagelse, hvor han med disciple­ne går ud i Getsemane Have for at bede. 

Jesus ved, hvad der venter – vi er kort efter nadverens indstiftelse, hvor han for disciple­ne afslører sin forestående lidelse og død. Grebet af angst og fortvivlelse falder han på knæ og beder: “Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil”

Den bedende Jesus ses nederst til højre i mørket – svedende den angst­ens sved, som ifølge Lukasevangeliet blev som bloddråber, der faldt på jorden. De røde dråber drypper ned og falder i mørket foran Jesus. Dernede er også en stjerne, der med en guldstribe helt oppe fra øjet – Guds allestedsnærvær – lyser, hvor mørket ellers ville være mørkest. 

Til venstre ser vi disciplene, som ikke formår at følge opfordringen til at våge med ham. Markus og Mattæus fortæller, at 
Jesus hele tre gange kommer tilbage og finder dem sovende. 

Men over de sovende disciple viser en engel sig i et himmelsk lys. Ikke med overfladisk trøst eller letkøbt flugt – englen bærer i sit hjerte korset på Golgata. Ifølge Lukas viser den sig for Jesus for at styrke ham – til at gå igennem det uundgåelige og uforståelige: at tømme det (gyldne) bæger, som rækkes ham fra oven af en skikkelse, der skærer sig oppefra ned i mørket med flammerødt hår, nærmest som ildtunger – Helligåndens symbol. Det gyldne bæger bærer korsets tegn og minder umis­ken­deligt om en alterkalk

bbh/2019