Musik fra Frankring-Rusland: 1880-1914

Inspirationen til årets program kommer dels fra en temaudstilling i år i Berlin om 100-året for Første Verdenskrigs udbrud og den deraf følgende afslutning på en epoke, den skønne epoke ("la belle epoque") – dels fra et længe næret ønske om at sammenholde den store russiske klaverstil fra århundredeskiftet med den modsvarende i Frankrig. Første Verdenskrig ændrede Europas kultur radikalt – en tidsånd ophørte mere eller mindre brat, og musikken søgte som de andre kunstarter en anden vej, mod et nyt udtryk. Men det er en anden historie og hører et andet koncert-koncept til.

Årets tre koncerter søger i glimt stemninger og farver som komponisterne op til sam­men­bruddet søgte udtryk for, hvad enten det var russisk storladet patos, de forfinede franske koloreringer og stemninger inspireret f.eks. af naturen (lys, vand, dufte etc.) eller den menneskelige naturs ofte mørkere sider, som i tiden omkring 1900 fik opmærksomhed først og fremmest hos Sigmund Freud, hvis "Drømmetydning" udkom netop år 1900.

Et musikalsk bindeled mellem Frankrig og Rusland udgjorde Claude Debussy (1862-1918) da han som ung student fra 1880 i tre år var engageret om sommeren hos en af Ruslands rigeste arvinger, den kendte mæcen Nadjesjda von Meck, der også understøttede Tschaikovsky gennem mange år.

Netop fra de år stammer Debussys første klaverværker, som den store russiske komponist ikke brød sig synderligt om. Debussy fandt sidenhen sit "voksne" udtryk i en række fantastiske klaver­værker med farver og stemninger som inspiration, de såkaldte "impressionistiske" værker.

Klaveraften

Torsdag den 23. oktober 19.30

Som vanligt er 1. koncert en ren klaveraften med værker af Debussy og Rachmaninov, bl.a. eksempler på de ovennævnte tidlige klaverværker af stor charme og melodisk skønhed, samt den impressionistiske samling "Estampes", billeder, som netop er tre tonedigte, tre stemninger der skildrer farver og dufte i titlerne ’Pagoder’, ’Aftener i Grenada’ og ’Haver i regn’. Et enkelt kort værk af Tschaikovsky sniger sig ind blandt Debussy-værkerne.

Koncertens 2. del er forbeholdt russisk musik – den store senromantiske komponist par excellence Sergei Rachmaninov, som i sit højpatetiske og virtuose tonesprog søgte at fastholde stemninger og drømme fra Ruslands storhedstid, der brat brød sammen i 1917, og som han samme år flygtede fra for aldrig mere at vende tilbage. Han levede resten af sit liv i eksil, men drømmen om Moderlandet aftog aldrig, og hans store klaverværker, skrevet fra omkring 1900 til 1917, står som et monument for denne tid. Han komponerede sidenhen ikke meget.

 

Liedkoncert

Lørdag den 25. oktober 15.00

Både Rusland og Frankrig frembragte i 2. del af 1800-tallet store digtere, hvis værker samtidens komponister i sjælden grad forstod at omsætte til musik. I Rusland komponerede Tschaikovsky talrige sange, en arv Rachmaninov naturligt fortsatte, mens Frankrig nærmest svømmede over i store digtere – fra Hugo over Baudelaire til Verlaine. Disse digtere dannede grundlaget for et enestående fantastisk væld af franske sange i løbet af få årtier – fra Bizet over Fauré til Debussy. Disse komponisters klangverden fremstår dugfrisk som deres tidssvarende kollegers malerier indenfor malerkunsten.

Mezzosopranen Anja Lyngbye lægger stemme og udtryk til dette kalejdoskopiske program, hvor den russiske del naturligvis synges på russisk i henhold til sprogets musik. Der er udførlige tekster til koncerten.

 

Cello og klaver

Søndag den 26. oktober 15.00

Den Store Cellosonate vandt frem i romantikken – det var som om celloens enestående resonans og mørkere klang tiltalte de dramatisk tænkende og følende komponister. Beethoven havde lagt en fantastisk grund med sine fem sonater – og Brahms rager op i romantikken inden de store russiske sonater. Søndagens koncert har Rachmaninoffs store sonate opus 19 på programmet. Den er skrevet i umiddelbar forlængelse af hans berømte 2. Klaverkoncert – og er i storladen 4-satset stil i sin ekstreme virtuositet og klangskønhed for begge instrumenter.

Debussy komponerede mod slutningen af sit liv sin korte og meget abstrakte sonate for cello og klaver – den hører til hans sidste kompositioner der også tæller 12 meget abstrakte etuder for klaver. Som et post scriptum til Festivalens tema slutter koncerterne i år med Prokofievs sonate for cello og klaver opus 119 fra 1950 – som i sit lyriske og til tider romantiske tonesprog danner et spand henover de to verdenskrige til tiden før – længslen efter århundredeskiftet da alt endnu tegnede lyst og fremad­rettet inden ondskaben holdt sit indtog i den moderne verden.

Den danske cellist Carl Oscar Østerlind er den mesterlige cellist ved søndagens koncert – han spillede Beethoven på eminent vis ved Festivalen i 2011 og har sidenhen færdiguddannet sig i USA, hvor han nu spiller talrige koncerter ved siden af sin koncertvirksomhed i bl.a. Danmark.

plf