Et af de mest inspirerende aspekter ved Beethovens musik er, at den så tydeligt følger komponistens udvikling fra yderst selvbevidst ung virtuos og komponist – over en tidlig manddoms ekspansion og udvikling – til den sene fase, hvor han synes at række ud efter universet, stjernerne og evigheden. 

Kendere af Søborgmagle Kirkes kam­­mermusikkoncerter vil vide at Beethoven med års mellem­rum har været i centrum. Det skyldes ikke mindst, at manden bag musikken på afgørende vis var et menneske som evnede at transformere sit livs kaos og lidelser til et eviggyldigt musikalsk udsagn, der også i vores tid har en voldsom og direkte appel til mennesker, der søger at leve et meningsfyldt liv. 

Koncerten søndag den 27. oktober kl. 15 byder på et genhør med et efterhånden fasttømret ensemble, en klavertrio med Christian Ellegaard på violin, Louisa Schwab på cello og Per Lauge Fischer på klaver. 

De forenes i et skelsættende værk, klavertrioen opus 70 nr. 1 D-dur med tilnavnet „Spøgelsestrioen”, der refererer til trioens mæg­tige 2. sats. Værket er over­raskende i al sin vildhed, sin gejst og uendelige dybder. 

Koncertens første halv­del rummer to værker: Sonate nr. 2 g-mol opus 5 nr. 2 for cello og klaver, et omfangsrigt værk med en udstrakt passioneret første sats efterfulgt af en lige så lang skælmsk rondo i G-dur. Beethoven var på dette tids­­punkt udpræget virtuos i sin skrivemåde for begge instru­menter. 

Sonaten for cello og klaver følges af en af de kendteste sonater: Sonaten for violin og klaver opus 24, nr. 1 F-dur med tilnavnet „Forårs­sonaten“. En sjælden lyrik præger hele værket med lange melodiske linjer og en skælmsk scherzo, som selv den bedste musiker kan fare vild i. Beethoven var på dette tidspunkt fuld af lune og skæve indfald.