Bodil Meier Andersen (næstformand og kontaktperson)

Jeg hedder Bodil Meier Andersen, og jeg tager endnu en periode i Menighedsrådet. Jeg synes, man kan få rigtig mange gode oplevelser her i vores lokale kirke; her er forskellige fine tilbud til mennesker i alle aldre, og et personale, der dygtigt fylder rammerne ud med meningsfulde aktiviteter.


Jeg vil gerne være med til at arbejde for, at så mange som muligt får øjnene op for glæden og fordelene ved at deltage i det lokale fællesskab, der er i kirken, og får lyst til at bruge den, som det nu passer den enkelte bedst.

Om det er for Ordet, for musikken, for selskabet eller for kaffen skal alle føle sig velkomne i Søborgmagle Kirke.