Opstandelsen!

Påskedag og anden påskedag fortæller Mattæus- og Johannesevangeliet på hver sin måde om, hvordan kvinderne – tidligt om morgenen på den første dag i ugen – kommer for at se til graven og dér bliver de første vidner til det utrolige, som ingen kan forstå, men paradoksalt nok netop kun tro: At graven var tom, ikke kun fordi nogen havde „flyttet Herren“ fra graven – men fordi han var opstået fra de døde.
 
På højre sidefløj af Søborgmagle Kirkes altertavle ses påskemorgens engel, der står med hænderne løftet til beroligende og indbydende hilsen - mens de gyldne kraftlinjer i billedet rammer det sted bag englen, hvor man ser, at stenen er væltet væk fra indgangen til den tomme grav.
 
De to evangelier beretter på hver sin måde om det forunderlige, at end ikke døden kan overvinde Guds kærlighed til os. At hans opstandelse tværtimod viser, at Gud også er tilstede i vores død – og vi derved også får et håb om livets fortsættelse på den anden side af døden. I teksten til anden påskedag hører vi om Maria, der møder den opstandne - og først tror at han er havemanden...
Johannesevangeliet 20,1-18
 
 
 

Musik til anden påskedag

Mezzosopran Anja Lyngbye og organist Per Lauge Fischer spiller Antonin Dvorak "Herren er min hyrde" (fra 10 bibelske sange)
 

 

 

 
Kort andagt med tekstlæsninger, bøn og velsignelse

Vikarierende sognepræst Edith Thingstrup holder en kort andagt med indledende bøn, tekstlæsninger, fadervor og velsignelse.
 

Anden påskedags bibellæsninger fra den autoriserede oversættelse kan findes her (åbner i nyt vindue)

 

 
 
Dagens salme: Krist stod op af døde

Mezzosopran Anja Lyngbye og organist Per Lauge Fischer
 

Den Danske Salmebog nr. 218
Se teksten her (åbner i et nyt vindue)
 
 
 
 

Exitus: Krist stod op af døde!

Improvisation ved organist Per Lauge Fischer