Stil omgivelserne på pause – og mærk hvor du selv er!

Retræte – at trække sig tilbage fra det pulveriserende liv i en kortere periode – er en gammel kristen tradition. Det er en kærkommende mulighed for at træde ud af livets strøm for at overveje, hvor man gerne vil føres hen. Tid og rum til at besinde sig på sit værdigrundlag og få lov til at se sit liv sat ind i en større sammenhæng.

Med mellemrum afholdes retræte i Søborgmagle Kirke - typisk midt på dagen, lørdag - med en varighed på 6 timer. Det foregår i en lille gruppe, så man hurtigt får en tryghed ved de andre deltagere. I forløbet vil der være kortere og længere perioder i stilhed og guidet samtale og udforskning af et stykke fra biblen, samt afsluttende samvær i kirkerummet. Gensidig respekt, et åbent sind og villighed til at træde nye veje er eneste deltager-forudsætning!

 

​Se kommende retræter i kalenderen