Onsdag d. 25. august 2021, Kl. 17:30 til kl. 19:00

Spaghetti-gudstjenesten den sidste onsdag i måneden er et af Søborgmagle Kirkes tilbud – særlig til familier med børn i alderen 0-8 år. Gudstjenesten foregår i børnehøjde – og børnene medvirker bl.a. når der skal ringes med kirkeklokken og tændes lys på alterskranken. 

Fejring af 3 åriges dåbsdag

Ved efterårets første spaghetti-guds­tjeneste, den 25. august kl. 17.30, er der særlig fokus på de yngste, for her fejrer vi de børn, som har treårs dåbsdag i 2021. Døbte treårige får en invitation med posten – og de vil ved guds­tjenesten få en børnebibel som gave og som en markering af deres dåb.

Spisning og samvær

Gudstjenesten varer cirka en halv time, hvorefter vi bærer lysene ind i konfirmandstuen for at spise sammen (pasta med kødsovs). Senere kan børn­e­ne lege i kælderen eller udenfor, mens forældre­ne kan få sig en snak over en kop kaffe. 

Tilmelding

Af hensyn til indkøb og mad­lav­ning (og gaver til 3 årige) beder vi om tilmelding senest tirsdag den 24. august til kirkekontoret eller bbh@soeborgmaglekirke.dk

Spaghettigudstjeneste - med fejring af 3-åriges dåb
Medvirkende
Frank V. Fischer
Sted Søborgmagle Kirke, Grønnemose Allé 77, 2860 Søborg