En stund med stille orgelmusik
De månedlige musik-meditationer med kontemplativ orgelmusik er efterhånden en helt fast tradition i Søborgmagle Kirke:
Stille og kontemplative stunder hjulpet på vej af levende lys og en enkelt tekstlæsning fra bibelen med indadvendt og rolig orgelmusik – af især franske komponister med sans for de særlige klangfarver, som kirkens orgel giver mulighed for – suppleret af en improvisation inspireret af den valgte tekstlæsning - en god halv times musik i klangfarver som søger at stemme sindet til ro og eftertænksomhed. En tilstand vi alle har brug for, og som musik kan åbne døren til – måske af og til som en afklaring efter et “drama”, hvor musikken ikke “kun” er stille. Den særlige eftertænksomhed hjælpes på vej af levende lys og en enkelt tekstlæsning fra Bibelen som indledning.
Man kan før musikken tænde et lys, hvis det føles naturligt – sætte sig og mærke freden – og til sidst forlade kirkerummet igen, forhåbentlig med ro i sindet.

Medvirkende | Organist Per Lauge Fischer |
Sted | Søborgmagle Kirke, Grønnemose Allé 77, 2860 Søborg |