×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 25. november 2020, Kl. 17:30 til kl. 19:00

Mest for familier med børn i alderen 0 - 8 år. Sidste onsdag i måneden kl. 17.30 - ca. 19

Spaghetti-gudstjenesterne finder sted den sidste onsdag i måneden fra august til maj - og henvender sig især til familier med børn i alderen 0-8 år. Spaghettigudstjenesterne er kort sagt gudstjeneste i børnehøjde og samvær med andre børnefamilier.

Coronaforholdsregler og begrænset plads

Vi beder om at man melder sig til på forhånd på denne mail- for der er begrænset antal pladser og vi vil helst undgå at afvise folk ved døren: Vi har 12 bænke og afstandskravene betyder, at der kun må sidde én husstand pr. bænk – altså 12 husstande i alt – flere må vi desværre ikke lukke ind. Så meld jer til – det hjælper med at skaffe overblik! Også ved spisningen skal man sidde sammen én husstand pr. bord - og vi beder om at kun én fra hvert bord henter mad. Og naturligvis bærer man mundbind, når man ikke sidder ned (for alle over 12 år), vi holder afstand, bruger håndsprit osv. 

Juleafslutning med æbleskiver og julelotteri

Vi begynder med en kort gudstjeneste, hvor børnene bl.a. hjælper med at ringe med klokken og tænde lys. Efter gudstjenesten bærer vi lysene ind i konfirmandstuen, hvor vi spiser sammen (pasta og kødsovs) – efterfulgt af æbleskiver, julelotteri ... og kaffe til de voksne. 

Spaghettigudstjeneste - juleafslutning med æbleskiver og julelotteri!
Medvirkende
Frank V. Fischer
Sted Søborgmagle Kirke