×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 23. februar 2020, kl. 10:30

Fastelavn i Søborgmagle

Fastelavn er børnenes fest med masker og udklædning, katten-af-tønden og fastelavnsris, slik, fastelavnsboller og rasleture fra dør til dør. Og selvom Halloween har givet nogle af traditionerne konkurrence de senere år, så vil børnene sikkert stadig synes, at det er vigtigt at klæde sig ud og fejre fastelavn. Det synes vi også i Søborgmagle Kirke, hvor der er tradition for at fejre fastelavn efter alle børne-kunstens regler.

Festlighederne var oprindeligt indledningen til den 40 dage lange forberedelsestid frem mod påske; man festede og slog sig løs før fasten, hvor man skulle holde sig fra alle de gode sager.

Fastetidens strenghed er afskaffet, men det har stadig betydning at vide, hvorfor vi fester ved fastelavn. Derfor indledes fastelavnsfesten i Søborgmagle Kirke med en familiegudstjeneste kl. 10.30. Efter gudstjenesten slår børnene katten af tønden i kælderen – og bagefter er der lidt godt til ganen for både børn og voksne.

Alle er hjertelig velkomne – også selv om man ikke længere har mindre børn! For med et åbent sind kan alle aldre glæde sig over det leben og den halløj, det giver med udklædte børn i kirken!


Medvirkende
Edith Thingstrup