Jazz - swing - pop!
Adventsgudstjeneste i usædvanlig musikalsk klædedragt
Ved gudstjenesten tredje søndag i advent – den 15. december kl. 16 – har vi i år valgt at farvelægge musikken med andre klange end vanligt, med besøg af The Barbieshop, en vokaltrio bestående af tre sangerinder, alle uddannede fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium. Trioen har ladet sig inspirere af klassiske jazzsangerinder og vokalgrupper som f.eks. Andrew Sisters – og stilen er med glimt i øjet, når de tre vokalister lader genrerne brede sig over jazz, swing, pop osv.
De jazzede arrangementer vil blive sunget a capella, altså uden instrumental ledsagelse. Trioen vil tilføre vore velkendte adventssalmer nye klange, i håb om at vi kan opleve disse med friske øjne og ører og således få hjælp til at komme i den rette adventsstemning

Medvirkende | Frank V. Fischer (liturg) og The Barbieshop |