×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 14. august 2019, Kl. 10:00 til kl. 10:45

- et tilbud til forældre med børn i alderen 0-12 måneder

"Babysalmesang" er et værdsat og efterspurgt tilbud til nybagte forældre og deres helt små børn i alderen 0-12 måneder. I musikundervisningen får barnet stimuleret de fleste af sine sanser og udviklet sin lytteevne, koncentrationsevne, og nysgerrighed. Undervisningen består af små sanglege, remser og salmer – alt hvad der fanger de mindstes opmærksomhed. Undervisningen inspirerer til at bruge musik og sang i hverdagen på en let og tilgængelig måde – og til at synge (genopfriske/lære) nye og gamle salmer og børnesange og lade nogle af vore smukke salmer indgå i samværet med barnet/børnene.

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i babysalmesang, kun lysten til at være med. På holdet er der plads til højst 10 babyer – og deres mor og/eller far (deltagelse forudsætter en voksen pr. baby - så et tvillingepar skal have to voksne med hver gang). Undervisningen varer 45 minutter hver gang – 10 gange i alt – og foregår i kirkerummet. Efter hver lektion er der mulighed for at drikke en kop kaffe/the sammen i konfirmandstuen.

Babysalmesang i Søborgmagle Kirke ledes af musikpædagog Anete Riis, som har over 20 års erfaring som musiklærer. Anete Riis er uddannet sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium og har undervist i sang og sammenspil for professionelle og amatører på konservatorier og musikskoler.

For hvem

For babyer mellem 0 og 12 måneder - og deres forældre; en eller begge forældre kan deltage.

Deltagerpris

Det koster 250,00 kr. pr. baby at deltage i babysalmesang (10 gange i alt); begynder man undervejs i et forløb, betaler man naturligvis kun for det antal gange som er tilbage i forløbet. Ønsker man at fortsætte på næste undervisningshold, betaler man for det antal gange, man ønsker at være med.

Hvornår

Babysalmesang finder sted onsdage kl. 10.00-10.45 - og der kører forløb hele året (undtagen i skoleferier), når der er mere end 5 tilmeldte til forløbet. Man kan begynde straks efter tilmelding, hvis der er plads på holdet - og ellers fra start af næste hold. Kontakt Bent Bojer Harregaard (mail: tryk her) for nærmere oplysninger.

Tilmelding kræves

Tilmelding til Bent Bojer Harregaard med følgende oplysninger:

  • forældrenavn(e)
  • adresse / postnr. /by
  • tlf. / mobil
  • mailadresse til brug for svar
  • barnets navn (hvis navngivet)
  • barnets fødselsdato

Deltagerprisen er 250 kr for 10 gange. 

Medvirkende
Instruktør Anete Riis
Pris
250,- kr for 10 gange