MAR
05

Når de blå anemoner titter frem i marts, er det et varsel om forår. Det giver håb, når den spæde blomst trodser kulden og nægter at lade sig kue. På samme måde skaber smukke toner af Bach en håbefuld ramme for marts måneds skumringsgudstjeneste – med Freja Karine Arendt på obo og Per Lauge Fischer på klaver.
Skumringsgudstjenesten er en gudstjeneste med et mere meditativt præg, understøttet af musik, tekster, salmer, bønner og de ni minutter, vi sammen sidder i stilhed.