Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

De ni læsninger

DEC
18

De ni læsninger


Dato Søndag d. 18. december 2022, kl. 16:00
Sted Søborgmagle Kirke, Grønnemose Allé 77, 2860 Søborg
Medvirkende
Frank V. Fischer
De ni læsninger

En festlig optakt til julen – med tekstlæsninger, sang og musik

De ni læsninger er en smuk og festlig gudstjeneste­tradition, som er kommet til Danmark fra England – fra Cambridge, hvor traditionen begyndte i 1918 i Kings College Chapel. De ni læsninger fandt i England oprindeligt sted jule­aften eller jule­aftensdag, mens det i Danmark altid har været en advents­tradition, hvor julen synges ind op mod jul. 

Gennem ni bibeltekster gen­gives bibelens fortælling fra skabelse og syndefald – over Gammel Testamentes løfte om den kommende frelser – Messias – frem mod julens budskab om at Gud bliver menneske – og apostelens for­maning om efterfølgelse i kærlighed.

I Søborgmagle Kirke finder De ni læsninger sted fjerde søndag i advent – i år søndag den 18. decem­ber kl. 16. De ni tekster læses af unge og voksne – lægfolk og præst – vekslende med musik/en korsats eller en fællessalme, der mere eller mindre tekstnært lægger sig op af den læste tekst. 

Fællessalmerne vil være en blanding af kendte, danske salmer og de oprindelige og velkendte engelske carols i dansk over­sættelse/gendigtning – så tekst og musik taler direkte til den enkelte og hjælper til at stemme sind og hjerte til den kommende højtid og lade fred og eftertanke fylde os. 

Efter gudstjenesten inviteres til et glas glögg i konfirmandstuen. 

Velkommen til en smuk og stemningsfuld optakt til julen