Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Babysalmesang

NOV
24

Babysalmesang


Dato Torsdag d. 24. november 2022, Kl. 10:00 til kl. 10:45
Sted Søborgmagle Kirke, Grønnemose Allé 77, 2860 Søborg
Pris
250,- kr for 10 gange
Babysalmesang

- et tilbud til forældre med børn i alderen 0-12 måneder

"Babysalmesang" er et værdsat og efterspurgt tilbud til nybagte forældre og deres helt små børn i alderen 0-12 måneder. 

Gennem musik, sang og klang får barnet stimuleret de fleste af sine sanser og udviklet sin lytteevne, koncentrationsevne, og nysgerrighed. 

Undervisningen består af små sanglege, remser og salmer – alt hvad der fanger de mindstes opmærksomhed. Babysalmesang inspirerer til at bruge musik og sang i hverdagen på en let og tilgængelig måde – og til at synge (lære eller genopfriske) nye og gamle salmer og børnesange og lade nogle af vore smukke salmer indgå i samværet med barnet/børnene. 

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage i babysalmesang, kun lysten til at være med. 

På holdet er der plads til højst 10 babyer og deres mor og/eller far (deltagelse forudsætter en voksen pr. baby – så tvillinger skal have to voksne med hver gang). 

Undervisningen varer 45 minutter hver gang – 10 gange i alt – og foregår i kirke­rummet. Efter hver lektion er der mulighed for at drikke en kop kaffe/the sammen i konfirmand­stuen.

Underviser Therese Fabricius

I Søborgmagle Kirke ledes babysalmesangen af Therese Fabricius, der med en musikerfar og en baggrund i DR Pigekoret har haft musikken som element i hele sit liv. Hun er af Anne-Mette Riis uddannet til at arbejde med babysalmesang – og er derudover den ene halvdel af duoen RØRT og optræder med egen musik i krydsfeltet mellem teater og koncert­oplevelse. Hun arbejder som sangskriver og sanger – og skriver primært musikdramatiske tekster til teater; hun har arbejdet med børneteater, revy og musikteater – og har arbejdet med tekster, bønner og pegebøger for de mindste (forlaget Eksistensen).

For hvem

For babyer mellem 0 og 12 måneder - og deres forældre; en eller begge forældre kan deltage.

Deltagerpris

Det koster 250,00 kr. pr. baby at deltage i babysalmesang (10 gange i alt); begynder man undervejs i et forløb, betaler man naturligvis kun for det antal gange som er tilbage i forløbet. Ønsker man at fortsætte på næste undervisningshold, betaler man for det antal gange, man ønsker at være med.

Hvornår

Babysalmesang finder sted torsdage kl. 10.00-10.45 - og der kører forløb hele året (undtagen i skoleferier), når der er mere end 5 tilmeldte til forløbet. Man kan begynde straks efter tilmelding, hvis der er plads på holdet - og ellers fra start af næste hold. Kontakt Bent Bojer Harregaard (mail: tryk her) for nærmere oplysninger.

Tilmelding kræves

Tilmelding (gerne på mail) til Bent Bojer Harregaard med følgende oplysninger:

  • forældrenavn(e)
  • adresse / postnr. /by
  • tlf. / mobil
  • mailadresse til brug for svar
  • barnets navn (hvis navngivet)
  • barnets fødselsdato

Deltagerprisen er 250 kr. for 10 gange.